Styrkebrug kræver mere end selvindsigt
At kende sine styrker er et godt udgangspunkt. Men i arbejdslivet er det ikke nok. Den samme styrke kan skabe stor værdi i én fase og stå i vejen i den næste. Derfor handler moden styrkebrug ikke om at bruge sine stærkeste bidrag mest muligt, men om at vælge dem mere præcist.
Shot-selection er vores betegnelse for det valg. Metaforen kommer fra sport: en god spiller kendes ikke kun på, om vedkommende kan score, men på evnen til at vurdere, hvornår skuddet er det rigtige valg, og hvornår bolden skal videre.
Fem spørgsmål før du bringer styrken i spil
- 01
Hvad kræver situationen? En idéfase, en beslutning, en implementering og en kvalitetssikring kalder på forskellige bidrag.
- 02
Hvilket bidrag kan du realistisk levere? Profilen viser præferencer og mønstre, men ikke automatisk faglig kompetence eller mandat.
- 03
Hvordan ved du, at andre oplever værdien? Selvopfattelsen fortæller én del af historien. Observatørfeedback kan vise, om bidraget faktisk bliver genkendt i arbejdet.
- 04
Hvilken bagside følger med styrken? En tilladelig svaghed er kun forståelig, når den tilhørende styrke skaber reel værdi.
- 05
Skal du tage skuddet? Nogle gange er det bedste bidrag at træde frem. Andre gange er det at skabe plads til en kollega, hvis styrke passer bedre til det aktuelle behov.
Forskningen peger mod situationsbestemt styrkebrug
Forskningen i strengths use skelner mellem styrkebrug til opgaver og til relationer, mens teamforskningen fremhæver awareness, credibility og coordination. Fællesnævneren er, at værdien ikke ligger i styrken som label, men i hvordan den bliver anvendt i en bestemt arbejdssituation.
Belbins styrke/tilladelig-svaghed-logik giver et praktisk sprog for den samme udfordring. Idémandens originalitet er værdifuld, når teamet har brug for nye muligheder; den samme styrke kan forstyrre, hvis teamet skal lukke en beslutning. Analysatorens vurdering kan beskytte en vigtig beslutning; den kan forsinke unødigt, hvis kriterierne allerede er tilstrækkelige. Afslutterens kvalitetssans kan være afgørende tæt på levering; den kan blive tung, hvis alt behandles som kritisk.
At vide hvornår man skal holde igen
Meredith Belbins pointe om self-management var, at kunsten både ligger i at vide, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Belbin Australia har senere gjort dette eksplicit i en artikel om at vide, hvornår man ikke skal bidrage med sin foretrukne Teamrolle.
Det gør shot-selection til mere end selvkontrol. Det bliver en teamkompetence. Når medlemmerne kender hinandens styrker, kan de aktivt invitere det bidrag, der mangler, og holde deres eget tilbage, når det ikke længere er det mest værdifulde.
Observatørfeedback gør valget bedre
Shot-selection bliver svag, hvis den kun bygger på selvbillede. En person kan opleve sin direkte stil som nødvendig fremdrift, mens kollegerne oplever, at tempoet lukker kritiske perspektiver. En anden kan opfatte sin grundighed som en styrke, mens teamet oplever, at den kommer for sent.
Belbins observatørfeedback giver ikke et facit, men et ekstra udsigtspunkt. Den kan hjælpe personen med at undersøge, hvornår styrken faktisk skaber den værdi, vedkommende selv forbinder med den.
Fra individuel styrke til holdets næste træk
Den vigtigste konsekvens er, at styrker ikke kun skal optimeres individuelt. Teamet skal kunne koordinere dem. Et projektteam kan have adgang til både idéudvikling, analyse, organisering og kvalitet, men stadig mislykkes, hvis bidragene kommer i forkert rækkefølge eller konkurrerer om pladsen.
En Belbin Teamrapport kan hjælpe med at se, hvilke bidrag teamet samlet har adgang til, hvor der er overlap, og hvor bestemte styrker hviler på få personer. Shot-selection omsætter derefter profilen til adfærd: Hvem skal på banen nu, og hvem skal give plads?