Christina Foldager blev certificeret i Belbin i 2013. Siden har hun brugt Teamrollerne som et af flere redskaber i arbejdet med projektledere, projektteams og projektkultur. Hun er uddannet geolog, har arbejdet med projekter på tværs af fag og organisatoriske sammenhænge og stiftede i 2015 Adaptare.dk. Fællesnævneren er interessen for, hvordan projekter faktisk bliver gennemført – af de mennesker, der skal skabe resultaterne sammen.
Hun beskriver projektarbejdet som det sted, hvor organisationer omsætter strategi til forandring. Det kræver modeller for styring og klare beslutninger, men det kræver også, at de involverede forstår opgaven, kender deres ansvar og kan bruge hinandens kompetencer. Det er især den forbindelse mellem projektets styring og menneskernes samarbejde, der har præget hendes faglige vej.
“Jeg er vild med projektarbejdet”
Christina kom ind i projektverdenen som geolog gennem arbejdet med grundvand. Siden har hendes opgaver blandt andet handlet om kommunikation og formidling, digitalisering, programledelse og konsulent- og ledelsesarbejde i uddannelsessektoren. Erfaringerne har vist hende, at projektarbejde sjældent kan forstås alene ud fra en projektmodel: Organisationen, opgaven og de mennesker, der skal udføre den, forandrer betingelserne undervejs.
Mange projektledere bliver ikke udpeget, fordi de allerede er trænede i at lede tværfaglige teams. De bliver udpeget, fordi de er dygtige specialister, tager ansvar og får opgaver fra hånden. Når ansvaret vokser, ændrer arbejdets karakter sig. Den medarbejder, der tidligere leverede den faglige løsning, skal pludselig skabe resultater gennem andres bidrag.
Christina formulerer udgangspunktet sådan: “Jeg har altid været optaget af, hvordan vi får projekter til at fungere i virkeligheden. Metoder og værktøjer er vigtige, men projekter bliver jo løst af mennesker – og for mennesker. Derfor skal vi også huske at fokusere på projektlederen og teamet, ellers risikirer vi at mangle en meget stor del af ligningen.”
Når specialisten skal lede projektet
Den faglige projektleder står i et reelt spændingsfelt. Den faglige indsigt kan skabe troværdighed og hjælpe med at træffe kvalificerede beslutninger. Men dyb specialistviden giver ikke automatisk evnen til at delegere, håndtere uenighed, skabe ejerskab eller opdage, når en vigtig stemme ikke kommer til orde. Projektlederen skal bevare forståelsen for arbejdet uden selv at blive løsningens centrum.
En stærk specialist kan ofte se en løsning tidligt og kan måske også udføre opgaven hurtigere end et mindre erfarent teammedlem. Netop derfor er det fristende at overtage. Konsekvensen kan blive en projektleder, der er flaskehals, og et team, som ikke får mulighed for at udvikle ansvar og dømmekraft. I andre situationer er udfordringen den modsatte: Projektlederen holder så meget afstand til den faglige diskussion, at teamet mangler retning.
Christinas arbejde med faglige projektledere handler derfor ikke om at gøre specialister til generelle ledere uden faglighed. Det handler om at gøre overgangen bevidst: Hvilken faglig indsats skal jeg fortsat levere? Hvad skal andre overtage? Hvilke beslutninger er mine? Og hvordan skaber jeg rammerne for, at de øvrige specialister kan lykkes med deres del?
Adfærd bliver synlig, når andre får en stemme
Christina blev Belbin-certificeret i 2013. Teamrollerne giver et sprog for forskellige bidrag til arbejdet – for eksempel at udvikle idéer, undersøge muligheder, skabe fremdrift, organisere opgaver, understøtte relationer eller sikre kvalitet. Det handler om observerbar arbejdsadfærd, ikke om at tildele mennesker en fast personlighedstype eller en bestemt projektrolle.
En individuel Belbin-profil kan sammenholde personens egen vurdering med observatørernes oplevelse. Det er særlig relevant for projektledere: En person kan have til hensigt at involvere teamet, men blive oplevet som én, der allerede har besluttet sig. En anden kan forsøge at sikre kvalitet, mens kollegerne oplever detaljestyring. Forskellen er ikke i sig selv en dom over personen, men et udgangspunkt for at undersøge, hvad der faktisk sker i samarbejdet.
De konkrete spørgsmål bliver dermed mere nyttige end en etiket: Hvilke bidrag falder naturligt for mig? Hvad ser andre? Hvornår risikerer mine stærke bidrag at fylde for meget – eller for lidt? Hvilke situationer kræver adfærd, jeg skal arbejde mere bevidst med? Og hvem i teamet kan bidrage med noget, jeg selv har mindre af? Det er sådanne spørgsmål, Christina kan koble til projektlederens aktuelle opgaver.
Som hun selv udtrykker det: “Det interessante for mig er ikke etiketten på en Teamrolle. Det interessante er samtalen bagefter: Hvad betyder det her for den måde, du driver projektet på? Hvad skal du være bevidst om? Og hvem skal du bringe i spil på et givent tidspunkt, fordi de kan noget andet end dig - eller de andre I teamet – og som projektet netop kalder på?”
Styring og ledelse må understøtte hinanden
En god projektplan skaber ikke i sig selv et samarbejdende team. Mål, fremdrift, risici og governance er nødvendige dele af projektledelsen, men de bliver først virksomme, når mennesker forstår beslutningerne, tager ansvar og kan håndtere afhængighederne mellem deres opgaver. Omvendt bliver et velfungerende samarbejde heller ikke en erstatning for klar prioritering og projektstyring.
Christina arbejder derfor med projektlederuddannelse, hvor metode og ledelsesadfærd kan behandles som sammenhængende opgaver. Projektlederen kan eksempelvis undersøge, hvad der sker i projektopstarten, hvem der bliver involveret, hvordan beslutninger træffes, og hvordan uenighed håndteres. En Belbin-profil kan give et præcist udgangspunkt, hvis adfærd og arbejdsdeling er en reel del af problemet – men den er ikke en obligatorisk del af ethvert projekt.
Et projektteam har heller ikke kun brug for de rigtige fagligheder på papiret. Det skal kunne gøre brug af dem på relevante tidspunkter. Hvis den kritiske analyse altid kommer for sent, hvis opfølgningen mangler en tydelig ejer, eller hvis én persons handlekraft skubber andres bidrag ud, er spørgsmålet ikke blot, om teamet er bemandet korrekt, men hvordan samarbejdet faktisk er organiseret.
Projektkultur er et organisatorisk ansvar
Christinas interesse for en sund projektkultur rækker ud over den enkelte projektleder. Ledelsen, styregruppen, specialisterne og organisationen omkring projektet er alle med til at bestemme, hvor godt samarbejdet kan lykkes. Uklare beslutningsveje, urealistiske ressourcer eller skiftende prioriteringer kan ikke løses med en individuel profil alene.
Her kan teamrolleperspektivet hjælpe med at undersøge, hvilke adfærdsmæssige bidrag projektet har adgang til, hvor der er overlap, og hvilke vigtige bidrag der kommer for lidt i spil. Formålet er ikke nødvendigvis at sammensætte et ideelt team, men at få mere ud af de mennesker, som faktisk skal løse opgaven – og at gøre de nødvendige justeringer i ansvar, samarbejde og arbejdsgange.
Hvis et projekt gentagne gange går i stå, kan problemet eksempelvis ligge i en kombination af uklare mandatforhold, manglende involvering og en arbejdsdeling, der gør projektlederen til flaskehals. En god samtale om adfærd hjælper kun, hvis der også kan træffes beslutninger om rammerne omkring arbejdet.
Et fagligt samarbejde siden 2013
Christinas relation til Belbin Danmark begyndte med certificeringen i 2013. Siden er hendes projektfaglige praksis blevet udviklet og udvidet, og Teamrollerne har fundet deres plads som et redskab blandt flere. Værdien ligger i, at hun kan trække på et velkendt grundlag, når en konkret kunde- eller uddannelsesopgave kalder på det, og koble fortolkningen af profiler til projektlederens faktiske hverdag.
Hun beskriver afgrænsningen sådan: “Når jeg arbejder med Belbin, så er det ikke ensbetydende med, at alle projekter kalder på Belbin-profiler. Samtalen om adfærd er altid en del af projekterne - og profilerne bliver det, når samarbejde og fordeling af bidrag er en del af den problemstilling, vi skal løse. Det er netop styrken ved at have et redskab, man kender ordentligt og kan bringe ind, når det giver mening.”
Det er den samme forskel, som går igen i hele hendes arbejde: Et redskab er først værdifuldt, når det gør det muligt at føre en mere præcis samtale og ændre noget i praksis. Teamrolleindsigten skal kunne mærkes i, hvem der inviteres ind, hvordan ansvaret fordeles, og hvad der sker, når projektet er under pres.
Om Christina Foldager
Christina Foldager er uddannet geolog og indehaver af Adaptare.dk, som hun stiftede i 2015. Hun har været certificeret Belbin-konsulent siden 2013 og arbejder med projektledelse, projektlederuddannelse og projektkultur. Hendes erfaring omfatter blandt andet projekter inden for grundvand, kommunikation, digitalisering og uddannelsessektoren. Læs mere om hendes arbejde på adaptare.dk.
Christinas arbejde med Belbin