Styrkebaseret udvikling har et reelt forskningsgrundlag
Styrkebaseret udvikling er ikke kun et marketingbegreb. Der findes både leverandørbaserede studier og uafhængig forskning, som undersøger, hvad der sker, når mennesker bliver bedre til at identificere og anvende deres styrker på arbejdet.
Gallups meta-analyse samlede 43 studier på tværs af 22 organisationer, omkring 1,2 millioner medarbejdere og næsten 50.000 business units. Analysen fandt positive sammenhænge mellem styrkebaserede interventioner og blandt andet engagement, salg, profit, turnover og sikkerhed. Det er stærk kategori-evidens, men analysen undersøger Gallup-baserede interventioner og skal læses som sådan.
Styrker skal bruges – og bruges forskelligt
Uafhængig forskning har undersøgt strengths use som et selvstændigt fænomen. Hai og Park udviklede en arbejdsrelateret Strengths Use Scale, som skelner mellem styrkebrug til opgaver og styrkebrug i relationer. Studierne fandt blandt andet sammenhænge med well-being og work engagement samt lavere turnover intention.
Det udfordrer forestillingen om, at en styrke bare er noget, man 'har'. Den bliver først organisatorisk interessant, når den anvendes mod et bestemt mål eller i en bestemt relation.
Styrker bliver en teammekanisme
Meyers, van Woerkom og Bauwens undersøgte collective strengths use i 136 teams med 925 medarbejdere og deres ledere. De fandt positive relationer til både individuel performance og ledervurderet teamperformance. Modellen beskriver kollektiv styrkebrug gennem awareness, credibility og coordination.
Det er en vigtig pointe for teamudvikling: det er ikke nok, at hvert medlem kender sine egne styrker. Teamet skal kende dem, have tillid til dem og kunne koordinere dem i relation til opgaven.
Gallups nyere teamdata peger i samme retning. I deres analyse af mere end 11.000 teams havde kendskab til hinandens styrker større betydning for teamperformance end selve sammensætningen af styrker. Det er Gallups eget datasæt og ikke uafhængig validering af andre profiler, men fundet er relevant for hele kategorien.
Styrker har også en situationsbestemt bagside
VIA-forskningen beskriver karakterstyrker som dimensionelle og diskuterer, hvordan en styrke kan udtrykkes mere eller mindre hensigtsmæssigt afhængigt af situationen. Den praktiske idé er at finde en passende kombination og intensitet i den konkrete kontekst.
Belbin bruger ikke samme konstrukt eller samme terminologi. Men forskningstraditionen understøtter et bredere princip, som også er centralt i Belbins styrke/tilladelig-svaghed-logik: styrkens værdi afhænger af funktion, timing, kontekst og effekt.
Flere perspektiver kan tilføre information
Når styrker skal bruges i samarbejde, bliver datakilden vigtig. Forskningen i multisource ratings og self-other agreement viser, at andres vurderinger kan tilføre information ud over selvvurderinger. Det betyder ikke, at observatører automatisk har ret; det betyder, at arbejdsadfærd kan se anderledes ud fra forskellige positioner.
Belbin gør dette konkret ved at kombinere personens Self-Perception med strukturerede observatørvurderinger. Den reviderede Belbin-måling blev undersøgt i et studie med 1.434 personer og mindst fire observatører pr. person; interrater agreement var tilfredsstillende, og den samlede convergent/discriminant validity blev vurderet som god.
Hvad forskningen ikke kan afgøre
Et Gallup-studie dokumenterer ikke Belbin. VIA-forskning dokumenterer ikke Gallup. Uafhængig forskning i strengths use dokumenterer ikke automatisk nogen bestemt kommerciel profil. Derfor skelner vi mellem kategori-evidens, mekanisme-evidens og instrumentspecifik evidens.
Det giver en mere ansvarlig sammenligning af styrkeprofiler. Spørgsmålet er ikke kun, hvem der kan vise flest rapporter, men om dokumentationen faktisk passer til det, profilen påstår at måle og den beslutning, brugeren ønsker at træffe.
Hvad betyder det for valget af styrkeprofil?
Hvis behovet er individuel refleksion, kan mange styrkeprofiler være relevante. Hvis styrker skal bruges i relationer og teams, bliver tre ekstra spørgsmål centrale: Kan andre perspektiver indgå? Kan styrkens bagside undersøges? Og kan data løftes fra individ til relation og team?
Det er her Belbin har sin særlige position: styrker beskrives som arbejdsbidrag, kobles til tilladelige svagheder, kan sammenholdes med observatørfeedback og kan analyseres på individ-, relations- og teamniveau. Gå videre til styrkeprofil-pillar-siden for den samlede model.